Dagtilbuddet Damsgaarden, familie baggrund
Dagtilbuddet Damsgaarden, køer baggrund
Dagtilbuddet Damsgaarden, strand baggrund

Rideterapi på Damsgaarden

Rideterapi som en del af vores tilbud for beboere og brugere.

Rideterapi sammen med mindfulness er særdeles effektivt, når det gælder om at opbygge indre ro, nærvær, kontakt og opmærksomhed. Metoden er anvendelig, f.eks. når det gælder psykisk sårbarhed, stress, autisme, ADD, ADHD og lavt selvværd.

På jorden eller på hesten

Rideterapi, eller terapi med hest, kan være en aktivitet på jorden med hesten, og det kan være en aktivitet på hesteryg. Det afhænger helt af den enkelte borger og hvilke mål der sættes og arbejdes med. At ride er ikke et mål for terapien, det er personens behov for udvikling, der er målet.

Hestens kropssprog

Hestene er velegnede til terapi, fordi de spejler mennesket godt og bruger kropssprog, som man kan øve sig på at aflæse og selv anvende. Hesten er helt indstillet på samarbejdet, når hesten er trænet korrekt til formålet.

Vi bruger terapien i vores dag- og botilbud, hvor det kan være en del af den aftale, vi laver med visiterende kommune, eller vi kan oprette hold til særlige brugergrupper.

Damsgaarden ligger i Gilleleje i Nordsjælland. Kontakt os for at høre mere.

Ring: 25 34 08 87